Kuratorforeningen hilser forslagene i Konkursrådets udtalelse velkommen. Forslagene må, hvis de gennemføres, forventes at give væsentlig bedre mulighed for at gennemføre indenretlige rekonstruktioner, end hvad der har været tilfældet hidtil.
Kuratorforeningen har dog enkelte, primært teknisk betonede, bemærkninger til lovudkastet og de foreslåede bemærkninger.
I forslaget til ændring af konkurslovens § 12 d, stk. 1, lægges der op til, at et virksomhedspant ikke ”fryses”, medmindre enten skyldneren (med rekonstruktørens samtykke) eller panthaveren har givet meddelelse herom. Det fremgår ikke af bemærkningerne, om det er muligt at tilbagekalde en meddelelse om ”frysning” (fx i tilfælde af misforståelser ved afgivelse af meddelelsen om ”frysning” eller i tilfælde, hvor der efter forhandlinger er fundet en hensigtsmæssig fremgangsmåde til håndtering af pantet), og hvad konsekvenserne af en eventuel tilbagekaldelse vil være. Det vil formentlig være hensigtsmæssigt, hvis der gives adgang til at tilbagekalde/frafalde en meddelelse om ”frysning” af pantet, og at konsekvenserne heraf beskrives. Det kan muligvis også være hensigtsmæssigt at give adgang til en differentieret meddelelse om eventuel ”frysning”, således at visse aktivtyper (fx driftsmateriel eller immaterielle rettigheder) ”fryses”, mens andre aktivtyper (fx varelager) ikke ”fryses”.
I forslaget til konkurslovens § 13 g er i bemærkningerne lagt op til, at eventuelle indsigelser fra fordringshaverne skal være modtaget ”inden kontortids ophør” på en given dato. Det vil formentlig være mere hensigtsmæssigt, henset til mulighederne for digitale meddelelser, at lade udgangen af døgnet være afgørende. Muligvis bør der i forslaget til § 13 g, stk. 4, tilføjes, at rekonstruktøren i meddelelsen til fordringshaverne kan eller skal oplyse, hvordan og hvortil (fx en e-mailadresse), der kan fremsættes indsigelse.
Det fremgår ikke af bemærkningerne til § 13 g, om der er mulighed for at ”prøve igen”, hvis et flertal af fordringshaverne har gjort indsigelse, fx efter en forhandling med de væsentligste fordringshavere, der fremsatte indsigelse.
I forslaget til § 13 g, stk. 1, jf. stk. 2 (med henvisningen til § 13 d, stk. 2 - 4), er lagt op til, at fortrinsberettigede kreditorer (§ 95-krav) ikke skal have mulighed for at gøre indsigelse mod en påtænkt overdragelse. Dette betyder, at hverken Lønmodtagernes Garantifond (LG) eller SKAT har mulighed for at gøre indsigelse overfor en påtænkt overdragelse, som ikke vil medføre dividende til simple kreditorer (§ 97-krav), men kun delvis (eller ingen) dividende til § 95-krav, og at § 97-kreditorerne heller ikke har mulighed for at gøre indsigelse. Derved bliver rekonstruktøren (eventuelt sammen med en panthaver) reelt enebestemmende for, om en overdragelse kan gennemføres, og de berørte kreditorer (§ 95-kreditorer) fratages den potentielle indflydelse, som ellers er påtænkt i rekonstruktionsreglerne. I tilfælde, hvor der ikke er dividende til § 97-krav, vil den foreslåede forelæggelse for fordringshaverne for så vidt være overflødig, da fordringshaverne alligevel ikke har nogen reel mulighed for at gøre indsigelse. Fratagelse af muligheden for at gøre indsigelse, sammenholdt med at der som udgangspunkt ikke kan ske omstødelse overfor erhververen, og at der ikke nødvendigvis skal medvirke regnskabskyndig tillidsmand på dette stade af en rekonstruktionsbehandling, kan muligvis også forøge risikoen for efterfølgende konflikter om, hvorvidt overdragelsen er sket korrekt. Dette er formentlig ikke i hverken de potentielle rekonstruktørers eller LG’s og SKAT’s interesse. Kuratorforeningen foreslår, at den foreslåede regel i § 13 g, stk. 2, ændres, så der i stedet henvises til stemmereglerne i § 13 d, stk. 1 -3.
I forhold til forslaget til konkurslovens § 15 b, stk. 2, (angående orientering til fordringshaverne om et tidligt ophør af en rekonstruktion, med henblik på at give fordringshaverne mulighed for at indgive konkursbegæring, så fristdagen kan bevares) mangler der en praktisk lettelse af muligheden for at få en konkursbegæring fra fordringshaverne behandlet i skifteretten. I tilfælde, hvor rekonstruktionen har været indledt på mindre loyal vis, kan der være risiko for, at skyldneren søger at undgå at modtage forkyndelse af en konkursbegæring (fx ved at ledelsen for et selskab framelder sig og undlader at oplyse om en adresse, hvor der er mulighed for forkyndelse), hvorefter det kan være særdeles besværligt og langvarigt at opnå realitetsbehandling af en fordringshavers konkursbegæring. Den fratrådte rekonstruktør kan ikke antages at være beføjet til at modtage forkyndelse. Kuratorforeningen foreslår, at der indarbejdes regler med henblik på at undgå vanskeligheder med forkyndelse i sådanne tilfælde, fx gennem en bestemmelse om, at indledning af rekonstruktion og ophør af rekonstruktionen inden vedtagelse af en rekonstruktionsplan indebærer et frafald af forkyndelse af en konkursbegæring, som indgives senest 3 uger efter ophøret af rekonstruktionen.
I forslaget til indføjelse i konkurslovens § 18, nr. 2 (forslagets nr. 16) foreslås – for at undgå misforståelser – indføjet ”… eller inden for de seneste 3 uger før skifterettens modtagelse af konkursbegæringen eller før omstændighederne i øvrigt, der kan danne grundlag for eller opretholde en fristdag, jf. § 1, stk. 1, har været …”
I forbindelse med forslaget til ændring af LG-lovens § 3, stk. 1, foreslås en præcisering i bemærkningerne af, at der alene er ét samlet loft for udbetalinger, og ikke to særskilte lofter under henholdsvis rekonstruktion og konkurs.
Moderationen (”… i det omfang der er udsigt til dividende til det krav, som anmodningen vedrører”) indeholdt i forslaget til tilføjelse til LG-lovens § 5, stk.1, og den forklarende tekst i bemærkningerne (udtalelsen, side 51), hvorefter arbejdsgiveren eller arbejdsgiverens konkursbo ikke skal belastes af udgifter angående krav, som der ikke er dividende til, er – isoleret set – i overensstemmelse med principperne indeholdt i bl.a. konkurslovens § 130, stk. 3. Derimod er det formentlig juridisk-teknisk ikke korrekt, når der på side 51 er omtale af, at der ikke er noget til hinder for, at LG ”honorerer rekonstruktør eller kurator for at give LG oplysningerne”. Det er tvivlsomt, om det er foreneligt med rekonstruktørs/kurators rolle, at der ydes særskilt honorar fra eksterne for enkelt-opgaver (idet en særskilt honorering er i strid med, at rekonstruktørs/kurators honorar skal fastsættes/godkendes af skifteretten, jf. konkurslovens § 239 og bl.a. U 2003.2295V). Tit vil det formentlig heller ikke være rekonstruktør/kurator selv, men virksomhedens ledelse/ansatte, der fremskaffer oplysningerne. Der vil snarere være tale om en godtgørelse af en udgift, som påføres virksomheden/boet, i overensstemmelse med principperne i konkurslovens § 87. Reglerne om konkursordenen (henholdsvis modregningen mellem aktiver i konkursboet og en eventuel sikkerhedsstillelse i henhold til konkurslovens § 27, jf. bl.a. U 2018.2301H) kan endvidere volde problemer i forhold til det tilstræbte i bemærkningerne.
På Kuratorforeningens vegne
Med venlig hilsen
Michael Serring